Der er to mænd i verden,
der bestandig krydser min vej,
den ene er ham jeg elsker,
den anden elsker mig.
Den ene er i en natlig drøm,
der bor i mit mørke sind,
den anden står ved mit hjertes dør,
jeg lukker ham aldrig ind.
Den ene gav mig et vårligt pust
af lykke der snart for hen,
den anden gav mig sit hele liv
og fik aldrig en time igjen.
Den ene bruser i blodets sang,
hvor elskov er ren og fri,
den anden er et med den triste dag,
som drømmene drukner i.
Hver kvinde står mellem disse to,
forelsket og elsket og ren-
en gang hvert hundrede år kan det ske
de smelter sammen til en.
.
-Tove Ditlevsen
